Til læreren

Denne UNESCO Samling fra Uganda er opdelt i to hovedemner. Den ene del har fokus på hiphopkultur i Kampala, og den anden del tager udgangspunkt i dagligdagen på en kostskole i provins-byen Kisoro i Sydvestuganda.

Samlingen består af 4 kasser: Kasse 1 med genstande fra hiphopperne i Kampala, kasse 2 omkring kostskolelivet i Kisoro, kasse 3 består af en række typiske ugandiske genstande, og kasse 4 indeholder ugandiske musikinstrumenter plus enkelte traditionelle genstande.

Baggrundsteksterne er delt op i tre hovedmenuer. Menu 1 omhandler hiphopkulturen i Kampala. Menu 2 fortæller om skolegang og hverdagen som kostskoleelev i provinsen. Menue 3 indeholder faktuel baggrundsinformation om Uganda. Under de forskellige menuer findes forslag til aktiviteter, som eleverne kan lave med genstandene samt opskrifter til ugandisk madlavning.

I samlingens lånermappe ligger Cd’er med musik, som eleverne kan bruge til at lave deres egen rap til eller breakdance til. Hér findes også dvd’er med videoklip og artikler om Uganda, som kan bruges i undervisningen. I lånermappen findes desuden også en Cd med en billedserie – billedtekster til hvert billede findes i bogen UNESCO Uganda med baggrundstekster, som følger med samlingen.

Vi anbefaler samlingen til undervisningsbrug i fagene fag: Dansk, engelsk, samfundsfag, musik, geografi samt natur og teknik.

Samlingen er indsamlet af etnograf og antropolog Lisbeth Kristine Olesen i 2012 og etableret på Moesgård Museum i 2013 af Kim Mai Phuong, Malene Borre Gude, Anna Makra og Lisbeth Kristine Olesen.

Introduktion til samlingens emner

Hiphoppere i storbyen og kostskoleliv i provinsen

Denne UNESCO Samling fra Uganda er opdelt i to hovedemner. Den ene del har fokus på hiphopkultur i Kampala, hvor den anden del tager udgangspunkt i dagligdagen på en kostskole i provinsby-en Kisoro i Sydvestuganda. Alle genstandene i samlingen er nuti-dige hverdagsgenstande, som unge i Uganda bruger i 2010erne.

I Ugandas hovedstad, Kampala, lever en flok unge mennesker, som på trods af at Uganda er et udviklingsland, får tilværelsen til at hænge sammen som musikere og hiphoppere. De unge laver kreative miljøer af sang, breakdance og kunstnerisk udfoldelse som livsstil.

Genstandene fra hiphopmiljøet giver indblik i kreative, unge men-nesker, som går op i stil og udseende samtidig med, at de forsøger at skabe en tilværelse som respekterede personer i det ugandiske samfund. Samtidig giver hiphop opmærksomhed fra både lokal-samfund, udenlandske forskere og økonomiske donorer, hvilket kan åbne nye muligheder for hiphopperne.

I Kisoro ligger skolen Shalom Foundation Nursery and Primary School, som fungerer både som dagskole og som kostskole for børn, der bor på skolen. På skolen går flere elever, der er fra Bat-wa-stammen. Batwa-folket er et pygmæfolk, som indtil for 20 år siden levede i regnskovene mellem Uganda, Rwanda og DR Con-go.

Gennem genstandene fra kostskolen i Kisoro får vi et indblik i, hvordan det er at bo som elev på kostskolen, men også i hvordan det er at være en ung person fra Batwa-stammen.

UNESCO Samlingen fra Uganda viser, hvordan det er at være ung i et afrikansk udviklingsland. Intentionen med denne samling er at give et indtryk af, at livet som ung i et afrikansk land også byder på kreativitet, kunst, stoltheden over at gå i skole, og at ugandiske unge på mange måder har de samme interesser som danske børn.

Back to top
Back to top