Hvad er hiphop?

Hiphop er en subkultur, som havde sin opstart i 1970ernes New York blandt den afro-amerikanske befolkning. Med ordet hiphop tænkes ofte på rapmusik, men for hiphopperne handler det ikke blot om musik, men om en hel hiphopkultur.

Grundlæggende er der fire elementer i hip hop: 1. Rap eller MCing, 2. DJing, 3. Breakdance (kaldes ofte b-boying) og 4. Graffiti.

RAP står for Rythm and Poetry, og er et af grundelementerne i hiphop-musikken. Rap er således en blanding af poesi blandet med rytme, hvor lyrikken (teksten) tales, men ”leveres” på et beat.

MC står for Master of Ceremony og kaldes også emceeing – det er den person, som står med mikrofonen og er vært for en sceneoptræden.

DJ’en er disc jockey og den person, der vender plader og styrer musikken. Disk referer til de gamle plader, som musik blev optaget på, før Cd’erne og MP3-afspillerne blev opfundet.

De fleste rappere i Kampala er unge fyre, men der er også enkelte piger, som dyrker hiphopstilen. Til højre i billedet her ses rapperen Fasie, som er den kvindelige rapper i rap-gruppen Luga Flow Army. Til venstre ses hendes søster, Zu-bie, som er kunstner og maler billeder.

De fleste rappere i Kampala er unge fyre, men der er også enkelte piger, som dyrker hiphopstilen. Til højre i billedet her ses rapperen Fasie, som er den kvindelige rapper i rap-gruppen Luga Flow Army. Til venstre ses hendes søster, Xubie, som er kunstner og maler billeder.

Breakdance er bestemt stilart indenfor dans. Det er en form for street dance - eller gadedans, hvor der typisk danses til hiphop-beats. Ofte foregår breakdance som en konkurrence, hvor danserne battler mod hinanden i, hvem der kan de vildeste tricks.

Graffiti er skrevne ord, tegninger eller sketcher tegnet med spray på en væg eller mur, ofte på et offentligt sted.

I Kampala har Burney og Cynos rapgruppe tilføjet et femte element: Viden. Det kræver nemlig viden og intelligens at overleve i storbyen. Det handler om at have viden til at skrive tekster, at være bevidst om den verden, man lever i og forholde sig kritisk til den.

Der er naturligvis mange forskellige former for rap-sange, hvor lyrikken handler om at leve som stjerne, tjene penge og feste. Men elementet af viden, hvor lyrikken er af mere samfundsmæssig kritisk karakter, er en af grundene til, at hiphopkulturen opstod i Kampala.

I Kampala startede de første karaokebarer i 1996, hvor unge talenter fik chancen for at stå på scenen og opleve suset ved at være en stjerne i spotlightet. Musikken var hip hop, r’n’b, dancehall og reggae fra USA og Jamaica.

Unge sangtalenter tog lynhurtigt denne form for underholdning til sig, først ved at synge henover kendte sange, senere ved at synge over medbragte cd’er med originalt produceret musik på natklubber og barer. I denne generation af sangere, har hiphop-kulturen være en stor indflydelse og inspiration.

Karaoke-kunstnerne er en generation af musikere, der ved at bruge elementer af global celebritykultur, lokale værdier og ny teknologi, i løbet af de seneste 20 år har skabt en ny musikkultur for unge i Uganda.

Back to top
Back to top