Hiphop som udvikling

Hiphop som musikgenre har også vundet indpas indenfor arbejdet med udviklingsprojekter i Uganda. Projekter og NGO’er inddrager rapmusikken som en måde at skabe social empowerment og forbedring af levevilkår.

Idéen er, at de unge gennem rapmusikken lærer at udtrykke sig omkring emner der angår dem, men også, at de kan give en stemme til de folk, som ellers bliver overset i samfundet. På den måde er det NGO’ernes idé, at hiphop kan være med til at styrke befolkningens bevidsthed om, at de har en stemme i samfundet.

Det har på den anden side også den effekt, at de unge gennem denne type projekter øjner en chance for at skabe sig en karriere indenfor musikken. For dem er musik ikke en fritidsinteresse, men en satsning for fremtiden.

Nogle unge indenfor hiphopkulturen, såsom rappere og breakdancere, er sågar så dygtige, at de får mulighed for at komme på rejser til Europa eller USA for at optræde eller deltage i konkurrencer.

At hiphop på den måde bruges som et værktøj til at fremme udvikling kan dog også have komplikationer. Det kan blive et problem, hvis rapperne opfatter sig selv som professionelle kunstnere og ønsker at gøre en karriere ud af deres musik, mens NGO’erne og andre organisation forventer, at de optræder gratis for den gode sags tjeneste om at skabe større bevidsthed om demokrati og rettigheder.

Rap og politik

I de senere år er rap blevet mere og mere brugt indenfor politik. Det er i stigende grad blevet almindeligt, at politikere og politiske partier hyrer rappere til at turnere rundt i landet og optræde, mens de opfordrer folk til at stemme på netop deres parti.

I 2011 var der præsidentvalg i Uganda. Museveni, som har siddet ved magten siden 1986 og var genopstillet til valget, gik til et vælgermøde op på podiet og udtalte: ”So you want another rap?!” – herefter fulgte en rap, som blev meget kendt i landet. Faktisk er præsidentens rap en form for lugaflow, som forener det traditionelle og det moderne. Lyrikken er en kendt traditionel børneremse, mens musikken er hiphop-beats.  

Dette viser tydeligt, hvordan rappens role er blevet mere mainstream, men er på sin vis også et udtryk for, at ca. 80 % af befolkningen er unge under 30 år. Politikerne er i stigende grad blevet interesseret i at bruge rap som politisk sprog og udtryksform ved at følge de unges interesser.

Hiphopper 'suited up' til breakdance-event i Kampala

Back to top
Back to top