Befolkning og sprog

Uganda har et af verdens yngste befolkninger. Mere end halvdelen af befolkningen er under 18 år. Baseret på nuværende tendenser i befolkningsvæksten forventes det, at befolkningstallet vil være fordoblet i 2030.

Selvom der har været fremgang og udvikling i hovedstaden Kampala og de større byer de seneste 50 år, har befolkningen i landområderne ikke levet godt af udviklingen i byerne og slåedes ikke  i udpræget grad forbedret deres levevilkår. 80 % af befolkningen beskæftiger sig fortsat med landbrug.

En dreng i bjergene udenfor Kisoro by med sit eget hjemmelavede løbehjul.

En dreng i bjergene udenfor Kisoro by med sit eget hjemmelavede løbehjul.

Etnisk set inddeles befolkningen i Uganda generelt i adskillige sproggrupper. Majoriteten er dem, som taler et bantu-sprog, det vil sige et sprog, som lægger sig op ad bantu-sprogstammen. Disse består af Baganda-folket, der historisk har haft størst indflydelse, og flere andre etniske grupper, som hovedsaligt bor i den centrale, sydlige og vestlige del af Uganda. De grupper, som ikke taler et bantu-sprog, bor i de østlige, nordlige og nordvestlige områder.

Uganda har mere end 50 forskellige etniske grupper, og mange af disse har deres egne sprog. En person fra det vestlige Uganda kan således ikke umiddelbart tale det samme sprog, som en person fra det nordlige Uganda. Nogle etniske grupper har sprog, som minder om hinanden, ligesom vi i Danmark kan forstå norsk og svensk, men mange er sprogene er også markant forskellige.

Den største etniske gruppe er Baganda, som udgør knap 17 % af befolkningen. Disse taler luganda. En person fra Baganda-folket hedder en muganda, flere personer kaldes Baganda i flertal, og de lever i kongedømmet Buganda. I Uganda er der mange kongedømmer. Kongerne har ingen officiel politisk indflydelse, men har stor betydning for de etniske gruppers identitet, og har derfor også en vis form for magt og præger den offentlige debat.

Indenfor Baganda-folket er der 56 forskellige klaner, som Baganda er født ind i. Et barn får efternavn efter, hvilken klan det tilhører. Der gælder én regel: Man må aldrig gifte sig med en person af samme klan.
 

Boda boda chauffør i Kisoro.

Boda boda chauffør i Kisoro.

Den næststørste etniske gruppe er Banyakole, som udgør knap 10 % af den samlede befolkning og lever i Vestuganda. Dernæst er der Basoga med 8,4 % af befolkningen og Bakiga samt Iteso, som er knap 7 % hver. Dertil kommer adskillige mindre etniske grupper.

I det sydvestlige Uganda bor Batwa-folket, som er et pygmæfolk, der indtil for 20 år siden boede og levede forholdsvis separat fra andre befolkningsgruppe i regnskovene mellem Uganda, Rwanda og DR Congo. Batwa-folket udgør ca. 6700 personer i Uganda, og de har deres egen religion, historie, traditioner og myter, hvor mange af deres hellige steder befinder sig i regnskoven. Da de le-vede i regnskoven havde de desuden et enormt kendskab til planter og naturmedicin.

Fordi blandt andet regeringen ønskede at bevare naturen i regnskoven og beskytte den truede flora og fauna, blev Batwa-folket derfor i 1990erne tvunget til at forlade regnskoven – desværre uden at få nogen erstatning.

Batwa’erne mistede således deres hjem, hvilket har haft den konsekvens, at de i dag er blandt nogle af de fattigste mennesker i Uganda. De er kendt for deres særlige traditioner indenfor dans og historiefortælling. Da de blev tvunget til at flytte ud af regnskovene, mistede de samtidig også adgangen til mange af deres religiøse område.

Du kan læse mere om Batwa-folket i bogen The Batwa of Uganda eller læse nogle at Batwa’ernes myter i Batwa Folktales. Begge bøger ligger i samlingens kasse 2.

The Kabaka of Buganda og stof af bark

The Kabaka – det er titlen på Baganda-folkets konge. Siden det 14. Århundrede er Buganda blevet ledet af en konge, og der har gennem tiden været 36 konger. Den nuværende konges navn er Ronald Muwenda Mutebi II.

Historisk set har Buganda-kongerne haft den største betydning for landets udvikling. Det var blandt andet the kabaka, som startede handel med araberne og samarbejdede med europæerne. Dette samarbejde har for eksempel haft stor betydning for, at Uganda blev en britisk koloni, indførelsen af skolesystem, kristendom og slaveri.

Rapperen Fasie er her stillet op som model i gomesi – den traditionelle klædedragt for Baganda-folket.

Rapperen Fasie er her stillet op som model i gomesi – den traditionelle klædedragt for Baganda-folket.

Kongen er i dag stærkt relateret til Baganda-folkets identitet. I Kampala ligger det såkaldte Kasubi Tombs, som tidligere var kongefamiliens bosted, og hvor flere af de tidligere konger er begravet. Hovedbygningen i Kasubi Tombs indeholdte en af verdens største, bevarede stråtækte bebyggelser, hvor taget på indersiden var bygget i en bestemt cirkulær teknik, som havde tilladt bebyggelsen af stå siden det først blev bygget i 1881.

Området blev erklæret UNESCO World Heritage Site i 2001. Des-værre brændte store dele af området ned 16. marts 2010 ved en brand, som endnu ikke er opklaret (februar 2013). Den største be-byggelse, hvori nogle af de tidligere konger lå begravet, var beklædt med stof fremstillet af bark fra et figentræ. I kasse 3 i samlingen ligger en pose, som er syet af bark-stof. Stoffet fremstilles af en bestemt teknik, hvor barken fra figentræet ligges i blød, bankes ud og derefter tørres og syes sammen til større stykker stof.

Efter Kasubi Tombs brændte kunne man rundt omkring i hele Kampala se folk bærende et stykke bark-stof – enten om håndledet eller krydset over brystet, som en måde at vise deres sympati for kongen og hans familie på.

Ung pige fejrer Ugandas 50-års jubilæum for uafhængigheden - malet med farverne fra Ugandas flag..

Ung pige fejrer Ugandas 50-års jubilæum for uafhængigheden - malet med farverne fra Ugandas flag.

Mzungu mzungu!

I store dele af Østafrika kaldes en hvid person for Mzungu (udtales musungo). Som hvid person skiller man sig typisk ud af mængden, og det er almindeligt, at folk blot omtaler én som mzungu. Ordet kommer af swahili og betyder direkte oversat, den som rejser, eller den som vandrer rundt uden mål. Ordet stammer fra europæernes ankomst til de afrikanske lande.

Typisk er det, at børnene kalder på en hvid person med: Mzungu, mzungu! At blive kaldt mzungu er ikke nedsættende, og der menes bestemt ikke noget racistisk med udtrykket – det skal nærmere forstås som en beskrivende måde at henvende sig eller omtale en person på.

Ligeledes er det også almindeligt, at en kvinde tiltales med sister, mama, madam eller nyabo (njabo) på luganda, som betyder frue. Mænd kaldes ofte for boss eller ssebo, som betyder Hr. En ældre herre kaldes of-te muzee (udtales musæi), som er swahili og betyder ældre, vis mand.

Back to top
Back to top